Om

Jeg er en helt almindelig pige årgang ’78
Mit liv har ikke altid været en dans på roser, men ikke desto mindre tror jeg på at det er de hårde tider der har gjort mig til den jeg er i dag og som har styrket mig. Jeg elsker hverdagen med min familie. Jeg elsker de udfordringer jeg støder på og jeg elsker at være nysgerrig på hvad der er om det næste hjørne.
Jeg har tidligere været gift med manden der er far til de to store børn Isabell og Lucas. Jeg bor sammen med min mand Lars, som er en fantastisk papfar for de to store. Sammen har vi fået Victoria – familiens efternøler og alles lille øjesten.

Min blog handler først og fremmest om livet som en moderne kvinde i 40’erne. Et halvt år før jeg fyldte 40 år, besluttede jeg at det var på tide at komme igang med at gøre noget for mig selv og min sundhed. Og det har virkelig vendt op og ned på mit liv. Jeg er blevet så glad for mine ændringer at jeg rigtig gerne vil dele ud af alt hvad jeg lærer undervejs. Jeg håber du vil blive inspireret.

For husk: Selvom du rammer 40 er det stadig vigtigt at holde dig sund og lækker, ikke kun for andre, men allermest for dig selv.

Er der noget du godt kunne tænke dig at høre om? Eller er du interesseret i et samarbejde? Så send mig gerne en mail på mor-vic@hotmail.com