Når man bliver tvunget til en pause

Jeg har ikke været ude at løbe i 6 dage!
Det skriger i hele min krop, ikke mindst af tanker om hvor meget jeg risikerer at blive sat tilbage fordi jeg ikke vedligeholder mit løb. Det fylder enormt meget.

Grunden til at jeg er tvunget til denne pause er, at jeg har fået influenza. Lorteinfluenza! Min krop gør ondt, jeg har svært ved at trække vejret og jeg er bare dødtræt.
Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg bare skal slappe af, og at det er okay at ligge og samle kræfter, men den dårlige samvittighed hver gang jeg kigger på mine løbesko, overskygger bare det hele.
De første dage tog jeg endda mit Garmin-ur af. Jeg kunne ikke holde ud at blive mindet om, at jeg langtfra nåede dagens skridt, og generelt bevægede mig alt for lidt.

Når jeg tænker rationelt, kan jeg godt se at det er helt skørt.

Dette her er et eksempel på, hvor meget løb har ændret mit liv – også mentalt. Det fylder ubevidst virkelig virkelig meget i mit hoved og i min hverdag. Måske lidt for meget.

Det er jo faktisk okay at være syg og holde en pause fra det hele Det er okay, at min krop lige nu ikke kan yde i nærheden af, hvad den plejer. Det er okay! – Prøver jeg at sige til mig selv.
Hvis jeg havde en veninde der lå syg og tudede over at hun ikke kunne komme ud og træne, så ville jeg grine af hende og sige “slap nu af og koncentrer dig om at blive rask”. Men vi ved jo alle sammen godt, hvor nemt det er at være klog på vegne af alle andre…

Nåh, men nu ligger jeg altså her. Tvunget til en pause. Og tænker tanker og evaluerer.

2019 er startet rigtig godt. Jeg satte et mål om at tabe 10 kg og løbe 20 km i ugen. Det startede forrygende både med vægten og kilometerne. Så fik jeg ondt i mine skinneben og måtte skrue lidt ned for kilometer-forventningerne. Jeg løber så meget jeg kan, og de uger jeg ikke når 20 km pisker jeg ikke mig selv. Til gengæld er jeg fuld af ekstra ros når jeg så når over 20 km andre uger.
Vores LCHF-kost er for lækker. Og det virker! Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal nå de 10 kg. Stille og roligt.

Nye tiltag der er på vej:
Jeg har de sidste 4 måneder trænet i motionscenter, fordi jeg simpelthen syntes, at det var for koldt og for mørkt at løbe udenfor. Nu er det dog begyndt at være lysere, og jeg savner helt vildt meget at mærke den friske luft i ansigtet, så jeg har valgt at opsige mit medlemskab i motionscenteret. Åh jeg glæder mig til at komme ud på vejene og i skoven igen.
Photo by Ramiz Dedaković on Unsplash
Hele familien er blevet tilmeldt Royal Run til Juni. Vi skal over og løbe sammen på Frederiksberg. Jeg må indrømme, at det er det af årets løb, jeg glæder mig allermest til at deltage i. Fordi det er noget vi gør som familie. Det glæder mig enormt, at min mand og mine børn også kan se fornøjelsen i et hyggeligt løbefællesskab. Jeg krydser fingre for, at de bliver så glade for det, at det måske er noget vi kan gøre endnu mere sammen. Men nu må vi se.
Jeg har i hvert fald ret gode fornemmelser for målene i 2019, så følg med her og se hvordan jeg når dem – og du er selvfølgelig velkommen til selv at være med undervejs eller stille spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om.

Nu må jeg hellere kravle under dynen igen…

Udgivet i Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.