Når “HJÆLP” er et farligt ord

Jeg er opvokset i en generation hvor HJÆLP ikke er noget man beder om.
Man klapper i, knokler på, klarer sig selv – indtil man pludselig ikke kan mere. Men selv når man ikke føler at man kan mere, så holder man stadig kæft og knokler på. Ingen svaghedstegn, ingen medlidenhed. Jeg skal nok klare mig selv!

Det er sådan set en lortegeneration at være opvokset i. Helt ærligt.

Personligt er jeg opvokset i en familie, hvor jeg tidligt lærte at skulle klare mig selv, det nyttede ikke noget at pive, når ting ikke lige gik som jeg ønskede. Toughen up – tag dig sammen!
Med det i bagagen kan det godt være temmelig svært at navigere i mit voksenliv. Tiderne har ændret sig, og mange fra min generation har været så fantastisk dygtige at tage disse ændringer til sig.
Men jeg skal lige øve mig. Jeg skal lære det der, med at det faktisk er i orden at sige “Okay, nu kan jeg ikke mere. Jeg har brug for hjælp”.

Er du vimmer hvor er det svært. Og hvor er det dumt at det skal være så svært. Ikke mindst fordi jeg flere gange har mærket på egen krop hvor ødelæggende det er, ikke at bede om den hjælp som ofte er lige indenfor rækkevidde. Men af skade bliver man klog – og jeg er (forhåbentlig) blevet klogere. Så jeg håber du er opmærksom, for mit “hjælp” bliver nok lidt forsigtigt i starten, men bare vent til jeg har fået øvet mig.
Og husk at jeg også rigtig gerne vil hjælpe dig, hvis jeg kan.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.