I et brokkesamfund

For nogle dage siden havde jeg besøg af en veninde som jeg ikke har set i lang tid. Men hun fortalte, at hun følger mit liv via de sociale medier – og bloggen her. Hun spurgte om jeg ikke snart skulle skrive et nyt indlæg, hvortil jeg svarede: “Jamen jeg har det ret godt i mit liv lige nu, hvad skulle jeg skrive om?” Hun tænkte kun ganske kort over det, og svarede: “Jamen måske vil folk også gerne høre, når det går godt?”
Det fik mig til at tænke. Hvorfor skal man kun dele det med verden, når der sker nogle store – og helst lidt dramatiske ting i éns liv? Ligger jeg virkelig så meget under for Janteloven, at jeg ikke tør stå frem og sige: “Hej, jeg har et pissegodt liv lige nu, og det vil jeg gerne dele!”.
Vi lever i et samfund hvor man helst finder fællesskab i at brokke sig. Åh hvor er det dog et lortevejr udenfor! Ih hvor har jeg travlt på mit arbejde! Mine børn gør mig bare så udmattet! Min mand forstår mig ikke! Jeg gider ikke dit! Jeg orker ikke dat! Jeg er så pissetræt af det hele!
Beklager samfund, men jeg står af brokkebølgen lige nu. Og så må I gerne holde mig udenfor imens. For lige nu har jeg det ret fantastisk!

I november blev jeg sygemeldt med stress. Er du vimmer det var barskt. Jeg kunne slet ikke finde mig selv og beskriver det bedst med at “jeg gik i stykker”. Siden har jeg haft fantastisk hjælp fra både min læge, min arbejdsplads og en stresscoach. Sammen har vi fundet den bedste løsning for mig, og nu er jeg tilbage på arbejde på halv tid – og arbejder mig stille og roligt op på at kunne være tilbage på fuld tid igen.
Og jeg går glad på arbejde. Uh, her ved jeg godt at jeg virkelig går imod strømmen, men sådan er det altså.

Jeg blev opereret i Januar og har haft smerter lige siden. Ja, det er hårdt, men der er et kæmpe team af læger der prøver at finde ud af, hvad de kan gøre for mig. I næste uge skal jeg på sygehuset igen, og jeg tror på, at der nok skal blive fundet en løsning på det hele.

Min mindste lille pige har lige været syg i halvanden uge med lungebetændelse. Årh hvor var det hårdt for hende. Og man føler sig så hjælpeløs som forældre. Det må faktisk nok være det allerværste ved at være forældre – magtesløsheden når ens børn bliver syge! Men nu er hun helt rask igen, og åh hvor vi nyder hver dag hun vågner glad og frisk op.

Vores Franske Bulldog er blevet syg. Dyrlægeregninger og medicin til ham hiver bunden ud af budgettet – men han er jo vores lille vovse og skal selvfølgelig have hjælp. At forsikringen så ikke dækker ret meget når man har en Fransk Bulldog (eller andre hunde i samme kategori), burde vi jo nok have undersøgt lidt bedre inden vi tegnede den.

Sikke en svada. Var det en kæmpe omgang brok jeg kom af med der alligevel? Nej, det her var realiteter fra mit liv. Sådan er tingene, og det vil jeg ikke brokke mig over. Hellere acceptere det og lære af det.
For heldigvis fylder alle de gode ting allermest. Hverdagen med 3 fantastiske børn der dagligt får os til at grine, planlægningen af vores sommerbryllup og vintergækkerne der titter frem i haven og fortæller at foråret er på vej.

Så moralen må være at nyde alle de små gode ting og lade være med at hænge sig i det dårlige. Jeg melder mig hermed ud af brokkeklubben – tør du gøre det samme?

Udgivet i Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.