Skilsmissemor

I skilsmisser handler det rigtig meget om børnene og om hvordan de har det. Heldigvis. Men hvad med forældrene?

Det er nu 8 år siden mine store børns far og jeg gik fra hinanden. I begyndelsen havde jeg enormt ondt af mig selv når jeg skulle aflevere mine børn til deres far flere dage af gangen. Jeg gik rundt i huset, snusede til deres puder og følte mig helt rastløs. Jeg var nødt til at fylde dagene op med planer, for jeg kunne slet ikke holde ud at have et ledigt øjeblik til bare at sidde og tænke for meget. Jeg festede alt for meget og lukkede alt for ofte ned for mine følelser for ikke at mærke savnet.
Jeg talte med andre skilsmissemødre om det, og de sagde til mig, at det ville blive lettere med tiden: “Bare rolig, du vænner dig til det, og kommer helt til at nyde den tid du har til dig selv!”.
Nu er der gået 8 år og i morges sagde jeg farvel til mine unger. De næste 4 dage skal de være hos deres far. Jeg tuder ikke længere når jeg siger farvel til dem. Det gør heller ikke helt så ondt. Men jeg vænner mig altså aldrig helt til det. Jeg har ikke fået børn for at undvære dem. Jeg har fået dem, for at mærke dem, høre dem, se på dem og nyde dem.

I denne tid er det bare lidt sværere at sige farvel. Teenager I er inde i en periode, hvor hun er lidt ked af at være hos sin far. Jeg ved ikke om det er hormonerne, eller det at hun er inde i en overgangsfase mellem barn og voksen, men de to kan bare ikke rigtig finde hinanden lige nu. Hun er den sejeste pige i verden, for hun har taget snakken med ham. Fortalt at hun ikke er glad når hun er hos ham og ønsket forandringer. Det har han lyttet til, og nu vil det vise sig om snakken forandrer noget imellem dem. Og det håber jeg. For uanset hvor egoistisk jeg er omkring mine børn, og ville ønske at jeg havde dem her hos mig hele tiden, så står jeg ved at jeg ikke fortryder valget af far til mine børn. Han har brug for dem – og de har brug for ham. Sådan er det. Og så må jeg bare lige tage mig sammen og undvære dem 4 dage af og til.

I mellemtiden må jeg glæde mig over at jeg i det mindste har Kæreste L og Baby V hos mig hele tiden. Så må de finde sig i at få en hel masse ekstra krammere, mens vi sammen ser på billederne af storesøster og storebror – og bare håber at de har nogle gode dage hos deres far – og så glæder vi os til at se dem igen meget snart.

Udgivet i Hverdagslivet Etiket: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.